Fleur´s første officielle løb

Sovetræning med Fleur

IMG_8872

Da flere efterspurgte et indlæg om dette emne på instagram, har jeg nu skrevet lidt omkring hvordan vi har fået Fleur vænnet til at sove både bedre og længere om natten.

Jeg vil starte med at sige, at der jo selvfølgelig ikke er nogen børn som er ens, så fordi det virker for os, er det ikke ens betydende med at det virker for andre. Noget andet som er vigtigt, er at tidspunktet er rigtigt – både for barnet og forældrene.

Da vi første gang forsøgte at lave søvntræning med Fleur, var tidspunktet bare ikke rigtigt for hende. Hendes nattesøvn blev dårligere (selvom man næsten ikke troede det kunne blive værre!), så vi valgte at udskyde det en måned. Derudover skal forældrene være forberedt på at det som “virker” nu, bliver lavet om, hvilket kan give en del utilfredshed for den lille størrelse.

Herhjemme er vi ikke tilhænger af nogen former for søvntræning for barnet får lov at ligge og græde – heller ikke selvom vi var lige ved siden af. Jeg har forsøgt at læse meget på nettet og spørge dem til råds jeg kunne – men ingen har kunne give os SVARET vi har ledt efter :) Så vi prøvede os lidt ad selv og med god støtte og vejledning fra sundhedsplejersken.

Fleur sov super fint den første del af hendes liv. Allerede som 2-måneder sov hun igennem fra 21-05 og så fra 05.15-09 ca. Det var luksus. Da hun blev 3 måneder var den tid forbi og vi måtte sande utallige opvågninger om natten. Hun faldt aldrig til ro, før end at jeg havde tilbudt hende brystet.

Fleur nægter desuden både at tage flaske og narresut, også en væsentlig detalje i forhold til den måde vi har valgt at trøste hende på.

Jo ældre hun blev, desto værre blev nætterne. Da hun blev 5,5 måned, måtte der ske noget, da jeg nærmest ikke kunne holde sammen om dagen af træthed. Vi forsøgte derfor at flytte Fleur på eget værelse, for at se om det kunne have en indvirkning. Dette hjalp en kort periode og hun havde nu “kun” ca 5 opvågninger om natten.
Herefter forsøgte vi første gang med søvntræning – dette var hun dog ikke klar til og hendes søvn blev forringet – en del!

Det blev faktisk så skidt, at jeg til sidst måtte hive Fleur med ind i vores seng, for at jeg bare kunne få lidt søvn imellem hendes opvågninger. Så i et par måneder har vi haft samsovning (super hyggeligt), men ikke noget jeg ønsker i længden. Fleur brugte det meste af natten mig som sut, og hun spiste sådan lidt on/off hele natten – hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt for hendes mave, da den aldrig får ro til at fordøje maden.

Derfor tog vi beslutningen da vi kom hjem fra ferie, at nu var det på tide at forsøge med søvntræningen igen. Både Morten og jeg var opsat på at denne gang skulle det lykkedes.

Vi lavede en plan om at jeg kun måtte amme efter 6 timers søvn, og at vi indtil da måtte trøste hende så godt som vi nu kunne.

Fleur falder næsten altid i søvn til aftenamning ved 19:30-20 tiden og vågnede før søvntræningen hver 30 minut ca natten igennem – så der var plads til forbedring.

Den første gang hun vågnede tog vi hende op og trøstede hende på skift. Vi gik rundt med hende og talte beroligende til hende. Sagde ting som “Jeg kan se du er træt”, “Du må gerne sove”, “Vi skal sove så vi er friske til imorgen” osv. Nogle ville måske synes det var mærkelige ting at sige, men jeg tror på at børnene forstår mere end vi ved. Derudover ankerkendte jeg hende når hun fx gned sig i øjenene eller trak sig i ørnene og sagde “Jeg kan se du er træt, du gnider dig i øjenene og hiver dig i ørene, så nu skal vi sove”.

Derudover sang vi den samme sang igen og igen. Ligeså stille blev hun mere og mere opgivende og opdagede at hun altså ikke fik brystet som hun ellers var vant til. Det tog lang tid den første aften, jeg vil tro vi brugte et sted mellem 1,5 -2 timer på at få hende til at sove. Da hun vågnede op om natten var det først efter 2 timer og her brugte vi første aften igen 45 minutter på at få hende til at falde til ro.

Samme scenarie dagen efter, hvor Fleur allerede accepterede at hun blev nægtet brystet langt hurtigere. Jo flere dage der er gået, desto kortere tid bruger hun på at falde til ro.

På 5 dagen brugte Morten 6 min fra hun vågnede til hun igen sov – hvilket er et kæmpe fremskidt :)

Vi har fundet ud af, at Morten helst skal gå ind til hende de gange hvor hun ikke skal ammes, da jeg “lugter” for meget af mælk, hvilket gør at hun bliver mere sur over at hun ikke får det tilbudt.

I nat på 6 dagen vågnede hun første gang kl. 01 og igen kl. 03 hvor hun blev ammet. Og hun stod op kl. 08.

Udover søvntræningen har vi også prøvet med tyngdeposen da Fleur godt kan være noget motorisk urolig når hun skal sove.
Hvad der præcis har hjulpet kan jeg ikke sige, men herhjemme har det ihvertfald givet en MEGET bedre søvn og MEGET mere overskud på kontoen :) 

Fleur har et stort behov for tryghed, så derfor bestilte vi Tyngdeposen, da jeg kunne læse meget godt om den på nettet. Posen har vægt på brystet, hvilket skulle give samme effekt som at have en hånd på brystet af hende. Posen er lidt dyr, men firmaet lover at betale 50% af beløbet tilbage, hvis posen ikke har en effekt.

Nogle af kritierne for at prøve tyngdeposen var disse, som Fleur næsten opfyldte alle af:

Skærmbillede 2016-09-06 kl. 11.57.08

Så oplever du nogen af de samme ting som vi har oplevet, så er det klart et forsøg værd :)

 

 photo Bloglovin_zpsb1317f6d.jpg  photo Instagram_zps3b511ab1.jpg  photo IMG_2641_zps7175c6ca.jpg

1 kommentar

  • Maibrith

    Puh sikke en omgang. Manglende søvn er ren tortur. Vi var så “heldige” at vores datter (9 måneder) allerede da hun blev en måned nægtede at falde i søvn når vi puttede hende i lift om aftenen. Det gjorde at vi dengang måtte strukturere aftenputning og fik hende lært at sove selv. Jeg tror det var lidt nemmere dengang end det ville være nu, hvor hun er mere bevidst. Vi gjorde meget ud af aftenamning foregik i et andet rum end soveværelset, så hun var bevidst om at når vi kom i soveværelset var det for at sove og ikke spise. Det tog en lille måned hvor vi i starten bruge white noise, mens jeg lå ved hendes side, så white noise hvor jeg langsomt bevægede mig længere og længere væk mens hun stadig var bevidst om at jeg gik og til sidst kunne vi blot putte hende og så gå. Når hun så vågnede op i løbet af natten var omgivelserne de samme som da hun faldt i søvn, så ofte faldt hun bare i søvn igen

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fleur´s første officielle løb